Job som tekstforfatter

Et job som tekstforfatter er for dig, der har styr på grammatikken og gerne vil udfolde dig kreativt indenfor mange forskellige arbejdsområder. Tekstforfatning er, som ordet antyder, forfatning af tekster til forskellige formål på internettet. Det kan for eksempel være, at et firma skal have opdateret deres hjemmeside, så grammatikken er helt i top og ordlyden passer til firmaet eller måske skal teksten være et led i en større søgemaskineoptimeringsindsats på internettet. Uanset hvad, så skal man være klar til at tilpasse sig til et væld af forskellige situationer og emner, så man kan komme hurtigt i gang med at skrive de forskellige tekster.

Hvilke opgaver kan man få?

Som tekstforfatter skal man være utroligt omstillingsparat i forhold til, hvad man kan skrive om. I løbet af en opgave med for eksempel 10 tekster, så kan spændet være fra hundesnore over til e-cigaretter og ende ved træfældning i København. Det er derfor vigtigt, at man kan samle nogle vigtige pointer om et bestemt emne ud fra en smule information og give læseren et godt praj i den rigtige retning, så der både er gevinst for det betalende firma gennem links og gennem søgemaskineoptimeringen, som teksten kan give.

Løn og ansættelsesvilkår

Som tekstforfatter afhænger lønnen som regel af, hvor hurtig og effektiv man er til at skrive teksterne korrekt. Det gør det, fordi man ofte får en opgave med tekster, der skal være færdige til en bestemt deadline. For at denne model skal passe, så er man betalt pr. ord og så kan man mere eller mindre selv bestemme, hvor meget man kan få i timen. Så længe arbejdet er i orden, så er det kun fingrene og hjernen, der sætter grænserne. Hvis du mener, at tekstforfatning kunne være noget for dig, så kan du læse mere om, hvordan man kan komme i arbejde som tekstforfatter.